torsdag den 5. juni 2014

Lilla i pakken


Denne herlighed er blevet sendt til den fjerde i Pennevenneposten.

Modtageren har strikket i lilla, så jeg sluttede deraf, at hun godt kan lide farven.
Desuden kunne jeg også se, at hun syer, så derfor valgte jeg at hækle nogle knapper. Dertil vedlagde jeg også et lille nøgle af det lilla garn, der i øvrigt er fra Cotton Viscose fra Drops. Det var en rest fra cardiganen til min svigermor.


Derudover fandt jeg via Facebook ud af, at hun har nogle tatoveringeer, så jeg tog udgangspunkt i en af dem, nemlig en med sommerfugle.
Derfor skulle hun have tre hæklede sommerfugle - hæklet efter samme opskrift, som dem jeg har lavet til min egen have.



Til sidst fandt jeg på at hækle et lille armbånd. Garnet er også Cotton Viscose fra Drops samt lilla bomuldsgarn. Opskriften er hentet hos Karen Klarbæk.



Jeg tror, at modtageren blev glad - i hvert fald var hendes kommentar, at hendes yndlingsfarve netop er lilla :-)

2 kommentarer:

  1. Det er en supergod idé med de knapper! Det er sådan noget, man måske aldrig selv får lavet, men som er virkelig lækre til at give den sidste finish til et projekt. Godt arbejde. :)

    SvarSlet
  2. Wow, hvor nogle helt fantastiske ting, du har fået lavet, Anja. Og hold op, hvor et research-arbejde;-) Det er vildt fedt:-) og enig med Astrid, knapperne er skønne. kh. Ingrid

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.