mandag den 28. december 2015

Klud og klæde til kaffeglad kvinde



I forbindelse med Lucia valgte jeg igen i år at være med til at bytte luciagaver  med en lille flok veninder.

Lidt pudsigt, så fik jeg som sidste år Striksofie, og da jeg sidste år gav hende et sæt grydelapper, som hun har været meget glad for, valgte jeg at gøre brug af koppen igen.






Jeg ved, at hun godt kan lide hjemmestrikkede, små håndklæder, så jeg kastede mig ud at strikke koppen vha. intarsiastrik
Det var ikke det letteste at give sig i kast med, idet jeg nogle steder havde 7 små nøgler igang, men det lykkedes mig at komme i mål, selvom det holdt hårdt.
Et par steder var jeg ikke helt tilfreds, men jeg orkede ikke at pille op, så jeg tilsidesatte min perfektionisme.



Da jeg havde mere garn i overskud, valgte jeg også at strikke en matchende klud. Den er helt enkel strikket, og efterfølgende har jeg hæklet en kant magen til den på grydelapperne. Til sidst broderede jeg koppen på med maskesting.



Garnet er Nr. 8 fra Hjertegarn.

Sammen med håndklæde og klud fandt jeg en matchende æske formet som en LEGOklods, og som kan bruges til nåle og andre småting.

søndag den 20. december 2015

Vinder af dette års sidste give-away

Så blev det tid til at trække den sidste heldige vinder af vores 4. adventsgiveaway!


Det har været en fornøjelse at afholde dem alle fire, og det har været rigtig dejligt at se så mange deltagere! Det hjemmelavede er kommet for at blive! 

Tak for alle de søde kommentarer, som er blevet skrevet i løbet af de sidste 4 uger. De varmer et håndarbejdshjerte! 

Nå, men til det, som de fleste venter på at få svar på - denne uges vinder! 

Vinderen blev lod nummer:




Tillykke til Pia Eriksen, som har bloggen Herfra min verden går! Du vil modtage en mail fra os. 

Rigtig god 4. adventssøndag til jer alle og tak til alle deltagerne! 

lørdag den 19. december 2015

Du kan stadig nå at være med i den sidste adventsgiveaway


I morgen formiddag trækkes vinderen af denne decembers sidste adventsgiveaway.

Skal du også være med, så kan du stadig nå det.

Du skal bare klikke ind HER, skrive en kommentar og din mailadresse, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis du ender med at være den heldige vinder denne uges præmie.





onsdag den 16. december 2015

De hurtige hæklerier

En sød kollega havde i forgårs fødselsdag, og jeg måtte finde på et eller andet, som jeg hurtigt kunne lave, da tiden var knap.

Jeg gik i gang med et honninghjerte magen til dem, som er en del af denne uges adventsgiveaway, men da jeg havde hæklet de to brune dele, orkede jeg ikke monteringsdelen, så jeg kom spontant på ideen om at hækle to enkle juletræer ud fra Photomusens opskrift.

De er rigtig nemme at hækle - også selvom jeg i første omgang havde glemt at hækle fastmaskekanten rundt om træet ;-)




Jeg har hæklet træerne med dobbelttråd af Mor Åse-garn købt i Rema1000 på nål 5.
Stammen var en rest garn, som jeg fik af min søster.
Træperlerne er købt i Søstrene Grene.

Juletræerne blev pakket fint ind sammen med lidt chokolade, og heldigvis faldt den lille pakke i god jord hos modtageren :-)

_____________________________________________________________________


Du kan stadig nå at deltage i adventsgiveawayen med overskriften "Jul i køkkenet".



klik HER for at læse mere og deltage.

mandag den 14. december 2015

Hæklede honningkagelapper



Som tidsfordriv sad jeg for et par uger siden og klikkede lidt rundt på Drops' hjemmeside.

I juledelen faldt jeg med det samme for disse grydelapper, formet som honningkagehuse. 
De var oveni oplagte som en del af den give-away, som løber på bloggen lige nu, så jeg kunne ikke lade være med at hækle dem.

Opskriften er superlet at følge. Dog er jeg ret sikker på, at der er en fejl i den, hvilket jeg har skrevet til Drops omkring. Jeg har i hvert fald lavet dobbelte stangmasker i alle "buerne" på honningkagehusets tag og ikke stangmasker i en "bue" og dobbelte i resten, som opskriften siger.

I stedet for franske knuder på taget, valgte jeg at hækle bobler, som fylder lidt mere på taget og gør de farvede knopper mere tydelige.

Garnet er i øvrigt 100 % bomuldsgarn. Det brune og det  hvide er fra Søstrene Grene og resten er id-garn købt i Brugsen.
___________________________________________________________________


Du kan stadig nå at deltage i adventsgiveawayen med overskriften "Jul i køkkenet".


klik HER for at læse mere og deltage.

søndag den 13. december 2015

Give away - 4. søndag i advent: Jul i køkkenet

Denne årets sidste adventsgiveaway har fået overskriften "Jul i køkkenet". Der er dømt kagebagning, hygge og varm te bag denne låge!



Denne uges adventslåge med overskriften "Jul i køkkenet", og denne gang indeholder den følgende:

  • Et sæt grydelapper i form som et honningkagehus
  • 2 hæklede honningkagehjerter
  • 5 kageudstikkere
  • 1 sukkerstok
  • 1 æske julete







Sådan deltager du:
Det eneste, som du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her på bloggen. Hvis du skriver både her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
Du kan også vælge at følge både Zoomsnoren og Photomusen via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Du kan også følge Zoomsnorenog Photomusen på Facebook.
Du er også velkommen til at linke til give-awayen og må gerne anvende billedet.

4. søndag i advent, trækker vi vinderen af pakken "Jul i køkkenet". Vinderen bliver offentliggjort på begge blogge.

OBS: Hvis du ikke har en blog, hvor vi kan finde din mailadresse, skriv da din mail i din kommentar. Kan vi ikke komme i kontakt med vinderen via mail, trækker vi en ny.
Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.

HVIS du af en eller anden grund ikke har mulighed for at lægge en kommentar, er du velkommen til at skrive til os på: zoomsnoren@gmail.com eller/og photomusen@gmail.com. Så tilføjer vi dig.

Vinder af "Englejul" blev...

På sådan en vintersolskinsdag er det blevet tid til at trække vinderen af "Englejul"-giveawayen.

I alt deltog 23, som smed 41 lodder i puljen.
Deltagerne hos Photomusen har fået lodderne nummer 1-21 og hos Zoomsnoren 22-41.

Den heldige vinder af bogen "Koushi's Engle" samt den lille og charmerende engel blev:



Et stort TILLYKKE til Bella, som har bloggen Bellas bedrifter.
Du vil modtage en mail i løbet af søndagen.

Senere i dag vil dette års sidste adventsgiveaway blive sat i gang, så hold øje med bloggen.


* Rigtig god Luciadag til alle *

lørdag den 12. december 2015

torsdag den 10. december 2015

En lille charmerende engel

I sidste uge fik jeg hæklet en engel.

Faktisk har jeg ikke hæklet eller strikket ret mange engle, men denne synes jeg, er rigtig sød. Den har "spøgt" i et stykke tid, så da søster og jeg faldt for bogen "Koushi's engle" til vores give-away, købte jeg opskriften, der er lavet af Vendula Maderska, og gik i gang med den.



Jeg har valgt at bruge bomuldsgarn. Knapperne har ligget i nogle år, men de passer perfekt til den lille engel.

Den voldte mig nogle problemer undervejs. Det var monteringen, som der var noget mere af, end jeg i starten troede.
Den blev dog færdig, og jeg synes, at den er rigtig sød. Den lidt skæve måde, som glorien sidder på, gør den ret charmerende.




Spøjst, hvordan jeg så efterfølgende tænker, om jeg skal hækle en mere...
Hvis jeg ender med at lave en mere, så er det med troen på, at nummer to altid er hurtigere at lave end den første ;-)



_______________________________________________________________________

Du kan stadig nå at deltage i denne uges adventsgiveaway, hvor du kan bl.a. vinde den lille engel.

Læs mere HER.





søndag den 6. december 2015

Give away 3. søndag i advent: Englejul

Det er det, der er med december,
der får mig til at tro på,
at der kan være håb selv for mennesker,
når vi gør alt for dem, vi elsker.
Engle daler ned, for jeg tror,
at hvis vi finder fred på vores jord,
så bli'r det nok til jul!
(Citat fra sangen "Lille Store Verden" af Rasmus Seebach)




I årets tv-julekalender på TV2 spiller engle en stor rolle, og ja, hvis man kender slutningen på DR's "Absalons Hemmelighed", så ved man, at også her får også en engel en afgørende betydning for, at det bliver en dejlig jul.




Denne uges adventslåge har derfor overskriften "Englejul", og denne gang indeholder den følgende:


  • Et eksemplar af Koushi Radhakrishnans bog "Kousihi's engle" - engle med og uden garn
  • En sød, hæklet engel.





Bogen "Kousi's engle", skrevet af årets vært på programmet "Den store strikkedyst" og manden bag sitet Swagknit.dk, indeholder opskrifter på forskellige søde, charmerende og ikke mindst fantasifulde engle. Bogen er desuden krydret med tekst om engle i andre religioner, kulturer og i kunsten.

Den hæklede engel er lavet i bomuldsgarn efter Vendula Maderskas opskrift.



Sådan deltager du:
Det eneste, som du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her på bloggen. Hvis du skriver både her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
Du kan også vælge at følge både Zoomsnoren og Photomusen via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Du kan også følge Zoomsnoren og Photomusen på Facebook.
Du er også velkommen til at linke til give-awayen og må gerne anvende billedet.

3. søndag i advent, trækker vi vinderen af pakken "Englejul". Vinderen bliver offentliggjort på begge blogge.

OBS: Hvis du ikke har en blog, hvor vi kan finde din mailadresse, skriv da din mail i din kommentar. Kan vi ikke komme i kontakt med vinderen via mail, trækker vi en ny.
Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.

Vinderen blev....

I dag er det blevet anden søndag i advent, så tiden er inde til at trække vinderen af "Klassisk jul"-giveawayen.

Denne gang lagde 30 deltagere en kommentar - nogle to - så i alt var der 57 lodder i "posen".

Alle deltagerne hos Zoomsnoren har fået det første numre og de efterfølgende er givet til deltagerne hos Photomusen.

Til det spændende nu, vinderen blev:




Det betyder, at Mailin med bloggen Aargang 73 - Fed 40-års-krise, der har fået lod nummer 57, har vundet den strikkede nisse, bestiksokker, filthjerte, lækkert papir med julemotiver og to strikkede hjerter i merinould. 

Et stort TILLYKKE herfra!


Senere i dag skydes give-awayen for 3. søndag i advent i gang, så hold øje med bloggen :-)




* Rigtig god 2. søndag i advent *


lørdag den 5. december 2015

Du kan liiiige nå det...



I morgen formiddag trækkes vinderen af den anden adventsgiveaway.

Hvis du vil være med, så klik HER for at læse mere og deltage.
Husk, du forøger din vinderchance ved også at deltage hos Photomusen.



onsdag den 2. december 2015

Den strikkede nisse


Opdatering d. 27.9.20
Jeg modtager med jævne mellemrum mails omkring forespørgsel på opskriften. 
Da der er copyright på den slags, er det ulovligt at videredistribuere opskriften, og således må jeg ikke videresendt en kopi. 

Opskriften hedder "Nissetrolden Gråskæg", er designet af Elver Press og er trykt i tillægget "Årets bedste nissebog" fra Familie Journalen. Tillægget fulgte med Familie Journalen nr. 43 i 2009.

Alan Dart har en opskrift på en lignende gnom. Opskriften er på engelsk og koster lidt. 




Eller nogen kalder det en gnom, men for mig er han en nisse.

Det er længe siden, at jeg første gang strikkede en lille nisse efter en opskrift i et tillægshæfte, der var med Familie Journalen i 2009, men da dette års giveaway nærmede sig, fik jeg lyst til at finde hæftet frem fra gemmerne og lave endnu en.


Han er strikket i akrylgarn og har et par sten i numsen for at kunne sidde ordentlig.
Inden jeg gik i gang, overvejede jeg, om det var muligt at strikke nogle af delene på rundpind for at undgå noget af monteringern, men  jeg kunne ikke gennemskue det, så jeg bed i det sure æble og strikkede alle delene som anvist i opskriften.

Det tog noget tid at sy ham sammen, men jeg har det også sådan, at selvom montering kan være en træls, så skal det være pænt, og det synes jeg, at det endte med at blive.

søndag den 29. november 2015

Give away 2. søndag i advent: Klassisk jul

Farven rød, nisser og hjerter. Det er noget af det, som man husker fra barndommens jul.





Denne uges give-away har fået overskriften "Klassisk jul", og derfor har Anita med bloggen Photomusen og jeg udvalgt ting, som vi forbinder med jul.
Vi har derfor igen strikket og hæklet samt fundet nogle ekstra lækkerier. 





Du kan i låge nummer 2 blive den heldige vinder af:

6 hæklede bestiksokker, perfekt til julebordet
2 strikkede julehjerter med træperler
1 strikket nisse med tung numse
1 blødt filthjerte
6 ark papir med julemotiver - kan fx kan bruges til scrapping.

Bemærk: der er 6 sokker i give-awayen.




Sådan deltager du:
Det eneste, som du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her på bloggen. Hvis du skriver både her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
Du kan også vælge at følge både Zoomsnoren og Photomusen via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Du kan også følge Zoomsnoren og Photomusen på Facebook.
Du er også velkommen til at linke til give-awayen og må gerne anvende billedet.

1. søndag i advent, trækker vi vinderen af pakken "Nordiske jul". Vinderen bliver offentliggjort på begge blogge.

OBS: Hvis du ikke har en blog, hvor vi kan finde din mailadresse, skriv da din mail i din kommentar. Kan vi ikke komme i kontakt med vinderen via mail, trækker vi en ny.
Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.



Vinderen af den første adventsgiveaway er fundet

Så blev det den første søndag i advent, og det betyder, at vinderen i den første adventsgiveaway skal findes.
I alt valgte 34 valgt at deltage, og der var 58 lodder i puljen om de hæklede juletræsophæng, hæklede julekugler, ark med kork-stickers og tre nøgler garn i forskellige kvaliteter.

Vi har valgt først at give alle deltagere hos Photomusen de første numre og efterfølgende nummeret alle deltagerne hos Zoomsnoren.

Vinderen er lod nummer 13:



Et stort TILLYKKE til Sonja, som vil modtage en mail fra os.


I aften skyder vi den næste give-away i gang, og som denne vil der også blive mulighed for at vinde hjemmelavede juleting - denne gang under overskriften "Klassisk jul".

Hold øje med både Zoomsnoren og Photomusen!

lørdag den 28. november 2015

Du kan stadig nå at være med...

I morgen trækkes vinderen af dette års første adventsgiveaway, som er lavet sammen med Anita med bloggen Photomusen.


Klik HER for at læse mere og deltage.



søndag den 22. november 2015

Advents-giveaway i samarbejde med Photomusen

Igen i år tager søster Anita med bloggen Photomusen og jeg hul på nedtællingen til jul med en advent-give away hver søndag.

Udgangspunktet er som sidst de hjemmelavede kreationer krydret med lidt ekstra.




Overskriften for den 1. advents-giveaway er "Nordisk jul". 



Du kan i låge nummer 1 blive den heldige vinder af:

3 hæklede juletræsophæng (ca 15 cm)
2 hæklede julekugler
1 ark med 6 kork-stickers
1 nøgle Avi-garn fra Drops (70% alpaca, 23% polyamid, 7% uld - farve 01)
1 nøgle Kid Mohair fra Ice (30% mohair, 30% acryl, 40% polyamid)
1 nøgle bomuldsgarn fra Søstrene Grene (100% bomuld, farve 11-0701)




Sådan deltager du:
Det eneste, som du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her på bloggen. Hvis du skriver både her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
Du kan også vælge at følge både Zoomsnoren og Photomusen via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Du kan også følge Zoomsnoren og Photomusen på Facebook.
Du er også velkommen til at linke til give-awayen og må gerne anvende billedet.

1. søndag i advent, trækker vi vinderen af pakken "Nordiske jul". Vinderen bliver offentliggjort på begge blogge.

OBS: Hvis du ikke har en blog, hvor vi kan finde din mailadresse, skriv da din mail i din kommentar. Kan vi ikke komme i kontakt med vinderen via mail, trækker vi en ny.
Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.

torsdag den 19. november 2015

Clue 2 er færdig - i morgen kommer nummer 3



Allerede søndag blev jeg færdig med clue 2 på sjalet "The Doodler", der er dette års mystery kal hos Westknit.

Denne uges clue var ikke så omfangsrig.
Der skulle strikkes tykke snoninger. Jeg troede ikke, at det var muligt at lave en snoning over 32 masker, men det kan man!



Denne gang skulle jeg kun bruge det lilla garn, der er farve B.
Jeg tror, at farve C skal i brug i clue 3, men jeg er absolut ikke sikker. Westknit har det med at overraske.
Jeg har valgt at ændre min farve C, som oprindelig var turkis. Hvad den nye farve skal være, er jeg lidt i tvivl om, men turkis passer ikke rigtigt til det multifarvede garn.

I morgen tidlig vil jeg så liiiige åbne min mailboks på Ravelry og se, hvad strikkepindene skal udfordres med ;-)


tirsdag den 17. november 2015

Julefrokost med nørkleveninderne




I lørdags var det dagen for årets julefrokost med den lille gruppe af strikke- og hækleveninder, som jeg efterhånden har kendt en del år.
Traditionen tro holder vi den i november, hvor der ofte er mere luft i kalenderen, og da jeg ikke altid er fan af jul i midten af november, valgte jeg at holde bordpynten i mere ikke-julede-farver. Altså, det med at dække bord synes jeg er ret hyggeligt, så den hvide dug blev også strøget, og forinden var min mand på loftet efter julepynt, for jeg vidste, at jeg havde nogle julekugler i kobberfarver liggende ;-)

Som altid blev der snakket i stor stil, men også strikket.





Årets julefrokostmenu stod jeg for.
Også i år ville jeg gerne have noget traditionelt i kombination med et twist.
Det endte derfor med følgende:

Avokadomousse med røget laks, asparges, cherrytomater, cremefraichedressing samt lime:



Hovedretten endte med:

Rødbedesalat med feta og speltkerner
Rødkålssalat med kerner og sennepsdressing
Leverpostej med svampe, sky og bacon
Deller ala min mand




Det hele blev afsluttet med ostebord:



Som altid var det en rigtig hyggelig dag,  hvor timerne bare fløj af sted!

I får lige et billede af værtinden med hund: